Om Filmbilleder
Filmbilleder indeholder omkring 6.000 plakater og stillbilleder fra film på Filmstriben: Se film hjemmefra og Se kort- og dokumentarfilm på biblioteket.
Biblioteker med adgang til Filmstriben kan bruge billederne uden betaling.
Om billederne
Vi tilføjer løbende nye billeder. Der kan dog gå 1-2 uger fra en film er tilgængelig på Filmstriben, til billederne kan findes i Filmbilleder.
Ved nye titler forsøger vi både at stille stillbilleder og cover- eller plakatbilleder til rådighed.
For nogle ældre titler, især fra DFI, kan vi desværre ikke skaffe billeder i en kvalitet, der egner sig til visning på storskærm.
Adgang med Netpunkt-login
Du skal logge ind med dit personlige Netpunkt-login. Det består af biblioteksnummer, brugernavn og adgangskode.
Du kan søge på hele eller dele af en titel eller på faustnummer.
Størrelser og download
Når du holder musen over et billede, kan du se billedets bredde og højde i pixels.
Klik på “Download” for at hente billedet til din computer.
Du kan også højreklikke på billedet og vælge “Gem som” i browseren.
Tilpasning af billeder
Du må gerne gøre billeder mindre og lave mindre beskæringer, så billedet passer til det format, du skal bruge. Du må ikke beskære billedet på en måde, der ændrer betydningen eller kun viser et løsrevet udsnit.
Brug og rettigheder
Billederne må kun bruges af biblioteket til markedsføring og formidling af den konkrete film, som billederne stammer fra. De må bruges både på tryk og digitalt, f.eks. på bibliotekets hjemmeside eller på en storskærm.
Billederne må ikke uploades til eller gemmes permanent i andre eksterne databaser eller systemer. De må heller ikke deles med andre uden for biblioteket.
Husk altid at skrive, at billedet kommer fra Filmstriben, og angiv filmens titel sammen med billedet. Billederne må ikke bruges uden reference.
Forsideservice
Ved nye titler bliver billederne også uploadet til Forsideservice. Vi arbejder løbende på også at lægge billeder fra ældre filmtitler ind i Forsideservice.